Erhvervspolitikkens temaer

Her på siden præsenters erhvervspolitikkens tre temaer og via menuen til venstre kommer du et spadestik dybere i de enkelte temaer

Erhvervspolitikken går på tre ben og er bygget op om temaerne:

  1. Den gode relation mellem virksomhederne og kommunen
  2. Udvikling af Avedøre Holme
  3. Samarbejde om vækst i regionen

Med det første tema fokuserer vi på fortsat at sikre den gode relation mellem de lokale virksomheder – herunder også detailhandlen - og kommunen. Desuden fortsætter Hvidovre Erhvervsklub, der er et netværk for større virksomheder i kommunen samtidig med, at der oprettes et nyt netværk særligt målrettet kommunens mindre virksomheder.

Avedøre Holme er et af Nordeuropas største erhvervsområder, som ligger helt centralt i hovedstadsområdet – med gode forbindelser til hele regionen og resten af verden. Derfor stiller vi med erhvervspolitikken skarpt på udviklingen af Avedøre Holme og de muligheder, området rummer.

Sidst men ikke tager vi med erhvervspolitikken fat på det fælles regionale vækstsamarbejde. Undersøgelser viser, at hovedstadsregionen sakker bagud i konkurrencen med metropoler som Hamborg og Stockholm. For at understøtte den regionale vækst, som Hvidovre er en del af, er det derfor nødvendigt at styrke samarbejdet på tværs i hele hovedstadsregionen.

Temaerne er valgt og udviklet i kommunens økonomiudvalg og i Erhvervskontaktudvalget, der er sammensat af lokale virksomheder, politikere, TEC og fagorganisationer. De tre temaer er behandlet på et temamøde i Kommunalbestyrelsen - og har været på dagsordenen i Hvidovre Erhvervsklub, hvor lokale virksomheder fik mulighed for at komme med deres bidrag og kommentarer.