Fælles regional vækstdagsorden

Hvidovre er en del af Greater Copenhagen

For at sikre Hvidovres borgere et job i fremtiden og skabe vækstmuligheder i virksomhederne, er vi nødt til at løfte blikket ud over kommunens grænser. Med samarbejdet i Greater Copenhagen får vi en fælles indgang til regionens styrker, og vi står sammen med andre kommuner og regioner for at tiltrække internationale investorer og virksomheder.

 

Læs mere om arbejdet med erhvervspolitikken

Samarbejde og rådgivning til iværksættere og virksomheder

Vi går sammen med andre kommuner om at forenkle og professionalisere hjælp og rådgivning, fx med Iværksætterhuset, Væksthuset Hovedstadsregionen, International House, Copenhagen Capacity og EU-kontoret.

Status på aktiviteter: 

  • Iværksættere tilbyde gratis møder, workshops og 1:1-vejledning
  • Igennem Erhvervsnyt gøres der løbende opmærksom på væksttilbud fra samarbejdspartnere som Væksthuset Hovedstadsregionen.

Fokus på lokale styrker

Vi stiller skarpt på lokale styrker som filmproduktion, energi- og miljø og sundhed bl.a. ved at brande filmmiljøet, støtte Copenhagen Film Fund og deltage i relevante partnerskaber på miljø- og sundhedsområdet.

Status på aktiviteter:

  • Fortællingen om Hvidovre som filmby har været bragt flere gange i lokale og regionale medier via historier om unge filmtalenter og Hvidovre Open Air.
  • Nationalt og internationalt er Greater Copenhagen blevet brandet som filmmetropol gennem de filminvesteringer, der er gjort i Copenhagen Film Fund.
  • Gennem partnerskab med Gate 21 deltager vi i projektet Bæredygtig Bundlinje, hvor virksomheder støttes til grøn omstilling.